18:30 AS Roma – Bologna, Italien, Serie A
AS Roma (0-1), 1-tal, odds 4,75
Mandag aften er der topopgør i den italienske Serie A, hvor nummer 5 Roma hjemme møder nummer 4 fra Bologna. Begge hold kæmper for at holde klubber som Atalanta, Lazio og Napoli bag sig, da top 5 i Italien udløser en billet til næste sæsons Champions League.
Mens hjemmeholdet stadig er med i Europa League, hvor de møder de tyske mestre fra Leverkusen i semifinalerne, kan Bologna koncentrere sig om Serie A. De sidste 2 opgør har Bologna dog kun spillet 0-0 mod Frosinone og Monza, og efter en stærk periode, synes formen nedafgående. Yderligere blev en af deres helt store profiler, skotten Lewis Ferguson skadet i sidste weekend, så de går en svær tid i møde.
Roma har derimod set rigtig stærke ud de seneste uger. Efter at Danielle De Rossi tog over fra Jose Mourinho, har de virkelig fået styr på spillet, og resultaterne har fulgt med. De seneste tre kampe er alle vundet. 2 x sejre over Milan i Europa League samt 1-0 i lokalopgøret mod Lazio.
Roma har vundet de sidste 5 kampe hjemme på Stadio Olimpico, og mod den direkte udfordrer om 4. pladsen, som har mere end svært ved at score mål, tror vi på hjemmesejr. Vi ser stor værdi i spil på sejr til Roma på mindst 2 mål, og her giver Betinia hele odds 4,75. Er man til det helt store odds, giver Betina hele 12 gange pengene igen for sejr til AS Roma på mindst 3 mål.